Teaterklub

VELKOMMEN I TEATRET!

Stenklint inviterer løbende kunder og samarbejdspartnere i teatret. Det giver en særlig lejlighed til at møde venner, bekendte og andre netværkskontakter under nye, afslappede rammer og samtidig blive godt underholdt.

Siden 2015 har Teaterklubben afholdt ca. seks teaterarrangementer om året. Blandt forestillingerne har været ’Livsens Ondskab’ på Nørrebro Teater, ’Rocky’ på Husets Teater og ’Drømme om Noget Andet’ på Teater Hund og CO.

Læs mere om teaterklubbens tidligere arrangementer her.

Kom med bag scenen

Teaterklubben har i den kommende teatersæson i samarbejde med Husets Teater og Teater Hund og Co. planlagt en række spændende arrangementer. Udover forestillingerne vil der blandt andet være mulighed for at se bag om teatrets kulisser og høre instruktørerne fortælle om forestillingernes iscenesættelse, tekster og tilbliven.

Læs mere om Teaterklubbens samarbejde med Husets Teater og Teater Hund og CO. her.

Kommende teaterarrangementer 2018/2019:

  • Richard III i samarbejde med Husets Teater onsdag d. 19/09 2018
  • Pinocchio i samarbejde med Bådteatret onsdag d. 28/11 2018
  • Vort mismods vinter i samarbejde med Husets Teater tirsdag d. 22/01 2019
  • Lampedusa i samarbejde med Husets Teater tirsdag d. 12/03 2019
  • Tam/Tyk/Tatoveret i samarbejde med Teater Hund og CO. onsdag d. 15/05 2019