Kvalitetssikring og projektledelse er nøglen til succes

Kvalitetssikring og projektledelse er to nøglekompetencer hos Stenklint A/S. Læs her hvordan vi systematisk leder vores projekter, så vi øger kvaliteten og reducerer spildtid og tab af ressourcer.

Vi arbejder sammen i teams af to-fem mand på hvert projekt. Dette inkluderer, at hvert team er repræsenteret ved en ledende håndværker fra Stenklint A/S, der er i dialog med kunden på byggepladsen, samt et team af motiverede, uddannede håndværkere fra Stenklint.

Video: ’Stenklints effektive projektledelse gjorde mig tryg’

Vi påbegynder arbejdet med en indgående forventningsafstemning med kunden. På den måde sikrer vi, at vi modtager alle relevante oplysninger relateret til facaderenoveringen, før vi påbegynder arbejdet. Det vil sige, at vi ikke løbende skal vende tilbage til kunden for at indhente mere information. Dermed sparer kunden tid, som han kan bruge på at arbejde og tjene penge.

Overblik, tryghed og kvalitet

”Når vi har de nødvendige oplysninger, går vi hurtigt i gang og løser herfra opgaven meget selvstændigt. Herudover informerer vi løbende kunden om arbejdet. Vi kvalitetssikrer via digitalværktøjet Ajour System, der gør det muligt at fotodokumentere alle trin undervejs i projektet. På den måde skaber vi maksimal tryghed omkring processen og slutresultatet,” siger adm. direktør og ejer af Stenklint A/S, Lars Bonde Lindberg.

Fotodokumentation: Sådan kvalitetssikrer vi alt arbejde med Ajour System

På hvert projekt afsætter Stenklint desuden tid til byggemøder med kunden. Her evaluerer Stenklints håndværkere løbende projektet sammen med kunden.

Video: Renovering af bevaringsværdige bygninger: Se Stenklints arbejde på Den Svenske kirke fra 1911