8. december 2021
  • Forside
  • Nyheder
  • Kunne du tænke dig en masse fed erfaring og kan du gribe bolde fra alverdens retninger?

Kunne du tænke dig en masse fed erfaring og kan du gribe bolde fra alverdens retninger?

Vi har brug for én som kan tage ansvar for kontormiljøet når, medarbejderne har fokus på alt muligt andet.

Stenklint A/S er en entreprenørvirksomhed som elsker at finde gode løsninger og gerne går langt for at finde dem. Vi lægger stor vægt på selvstændighed og initiativ, udadvendthed og gode kommunikationsevner. Her er højt til loftet og vi knokler hver dag for at møde vores kunder i øjenhøjde.

Læs mere om vores virksomhed på hjemmesiden: www.stenklint.dk

Er vi et match?

For os er det vigtigt, at du er opsøgende, nysgerrig og har øje for detaljen. Opgaverne spænder vidt og kan variere meget fra dag til dag, men er også afhængige at dine interesser. Hverdagssproget er dansk, engelsk og polsk, så at kommunikere på fremmedsprog må ikke være en udfordring for dig. Byggebranchen er meget alsidig, så du skal synes, det er sjovt at have mange bolde i luften selv, når der er travlt. Du skal kunne bevare koncentrationen og overblikket, når du arbejder med projekter, der skal følges til dør, men også når du støder på udfordringer, du selv skal løse. 

Hvordan kan en almindelig hverdag se ud hos Stenklint A/S?

  • Åbne kontoret og tage imod leverancer.
  • Assistere vores byggeledere med praktiske- og administrative opgaver på og uden for kontoret.
  • Bogføre og arkivere online og fysisk. 
  • Være en del af et større byggeprojekts mindre opgaver.

Din faglighed:

  • Du skal have færdiggjort gymnasiet eller tilsvarende.
  • Have gode sprogkundskaber i engelsk, dansk og matematik samt IT-flair.
  • Vi ser gerne, du har erfaring fra servicebranchen, måske endda en smule håndværksmæssig snilde.
  • Kørekort B.

Vi vil rigtig gerne give dig:

  • En masse fed og alsidig erfaring under frie arbejdsforhold.
  • En spændende arbejdsplads i byggebranchen, hvor du får stor indflydelse på din og dine kollegaers arbejdsgang.
  • Gode muligheder for personlig udvikling og støtten hertil.
  • Et dynamisk kontor med højt til loftet og god energi.

Lidt om det praktiske:

Vores kontor ligger i Valby og stillingen er på +30 timer. Hvis stillingen lyder som noget for dig kontakt da Smilla Grooss på sgr@stenklint.dk med CV og ansøgning. Hvis du kommer i betragtning til jobbet, hører du fra os inden for 14 dage. Hvis du ikke hører fra os, er det fordi, du ikke er kommet i betragtning til jobbet.

Vi glæder os til at høre fra dig,

Stenklint A/S

STENKLINT A/S

Trekronergade 110,
2500 Valby
CVR: 3236 2176

STENKLINT@STENKLINT.DK
Skriv en besked til os

+45 46 34 16 16
Ring til vores hovednummer


© Copyright – All rights reserved.